MTB bremser og Bleeding af MTB bremser

Posted: September 24, 2011 by nimarten in Uncategorized

Nu har jeg rodet med mine bremser et stykke tid og har skiftet fra LX til XTR (BR-975). Her er mine erfaringer:

Bremsegreb

Har du gode bremser (typisk er skivebremser altid gode/effektive) skal bremsegrebet placeres, så du kun bremser med én finger. Jeg har set mange bremse med 2 fingre (og gjorde det selv da jeg startede med at cykle). Finten ved kun at bremse med én finger er dels, at flest fingre har greb om styret mens der bremses. Desuden har din ene finger nok styrke til at bremse cyklen, da skivebremser generelt er meget effektive. Nogle greb kan indstilles meget, mens mange kun kan indstilles til at rykke grebet længere ud/ind. Afhængig af dine fingres længde, skal grebet justeres ind/ud. Når/hvis du styrter er det desuden en fordel at dine greb ikke er spændt super hårdt fast på styret. Dette gør at de kan flexe når de rammer jorden.

Bremse modulation

Et fint ord for at kunne styre styrken af din opbremsning. På bedre kvalitet bremser (typisk også dyrere) har rytteren mere føling med hvor meget/lidt der skal bremses. Nogle high end calipere (den klods der indeholder dine bremse-pads og klemmer om bremseklingen) har sågar 4 stempler som kan arbejde asynkront for at øge modulationen.

Tag min gamle LX bremser som eksempel: Jeg skulle ikke klemme bremsegrebet meget ind før bremserne slog til, hvilket jeg vænnede mig til og egentlig synes var meget fedt, da jeg ikke skulle trykke så meget.

Efter skiftet til XTR (BR-975) skulle jeg klemme bremsegrebet meget længere ind, før der skete noget. Jeg snakkede med mekanikeren fra BENBEN cykler og han sagde, at det var bedst at bremserne aktiverede længere inde af primært to årsager: 1. Du kommer ikke i panik til at hamre bremserne i 2. Du har mere føling med modulationen når du presser på bremsegrebet længere inde mod dine andre tre fingre.

Calipere og stempler

Husk at indstille dem korrekt med spændeskiver i forhold til bremseskiven. Hold dem rene og check jævnligt at dine stempler ikke sidder fast.

Pads

Der findes flere typer pads. Swiss Stop er noget af det bedste/dyreste, og slider ikke så meget på skiverne, da de ikke indeholder så meget Jern (tror jeg nok). Men billigere pads kan også gøre jobbet, hvis ikke du kører så meget track.

Hvinende bremser

Jeg plejer altid at rense mine bremseklinger med husholdningssprit efter hver tur. Jeg oplever sjældent hvinende bremser. Dog oplever jeg nogen gange hvinende bremser, når mine bremser bliver våde. Dette plejer at stoppe når de er tørre igen. Man kan vistnok få noget spray til sine pads, som skulle forhindre hvinen, men det har jeg ikke erfaring med. Hvinende bremser kan også skyldes, at caliperen ikke er indstillet korrekt, og at dine pads derfor bremser skævt på klingen. Skæve klinger kan nok også have en effekt på “lydbilledet”.

Bleeding

Første gang jeg skulle bleede med sprøjter, var jeg en anelse nervøs. Men ved at følge denne video, tog det kun 10 minutter pr. bremse. Kast dig ud i det. Det er ikke svært:

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s